Rygsmerter

hos os kan du altid få en tid hvis du har smerter i ryggen.

 


Har du smerter i ryggen, nedsat funktion eller måske endda en diagnose som f.eks. iskias, diskusprolaps, stenose, scoliose (skævhed), scheuermann, osteoporose (knogleskørhed), slidgigt (artrose), facetledssyndrom, discusprotrusion (discus-udbuling), hekseskud, hold i ryggen – ja, så er du ikke den eneste. Rygsmerter er en problematik, vi ser ofte i vore klink.

 


Lige meget hvilket rygproblem du døjer med, tager vi altid udgangspunkt i dig og inddrager dig aktivt i behandling.

 


Måske er det første gang, du har ondt i ryggen. Men det er ikke usandsynligt, at du har
 
oplevet det før eller støder ind i rygproblemer igen på et senere tidspunkt. Muligvis har du endda tidligere oplevet, at dine rygsmerter er gået over af sig selv efter nogle dage. Akutte overbelastninger forsvinder faktisk ofte af sig selv, hvis vi lige restituerer nogle dage. Men denne gang har du enten for ondt, det stråler ned i benet som iskias-smerter, eller også går det bare ikke over på trods af smertestillende piller og hvile.

Igen ikke en overraskende udvikling ifølge videnskaben. For forskning viser en tendens til, at hver gang vi oplever rygproblemer, tiltager smerterne og er længere tid om at forsvinde igen.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at de akutte smerter ikke er mere alvorlige end et hold i lænden. Er der tale om kraftige nervepåvirkninger, hvor det stråler ned i benene, er det vigtigt at søge hjælp. I langt de fleste tilfælde af akutte lændesmerter, er der dog tale om et såkaldt hold i lænden. Der er stadig ikke 100% enighed om hvad der sker ved denne tilstand, men det skal tænkes som en række af tilstande, der stables oven på hinanden. De fleste hold i lænden kommer efter et løft eller vrid i ryggen, og mærkes lige med det samme. Dette kan skyldes at et eller flere led i lænden har været ‘låst’ og haft nedsat mobilitet, og i det der så laves en bevægelse der overanstrenger lænden, så kommer der nogle forstrækninger af nogle ledbånd der sidder mellem de her låste led. Kort tid efter begynder musklerne over lænden at spænde op, for at beskytte og passe på ryggen. Det er formentlig de her spændinger i musklerne, der giver os den største smerte, mens de låste led skaber stivheden.

Få kontrol over dit rygproblem

Den bedste behandling til et akut hold i lænden er bevægelse. Det skaber øget blodcirkulation rundt i kroppen, og kan man lave nogle specifikke bevægelighedsøvelser til lænden, vil det være optimalt for øget blodcirkulation til det skadede område. Der kan også tilføjes manuelle behandlinger i form af mobilisering/manipulation af de låste facetled, samt bløddelsbehandling, cupping, akupunktur eller neuromuskulær el-stimulering til de spændte muskler. Dette kan være med til at man hurtigere kan komme i gang med at bevæge sig igen, og dermed fremskynde helingsprocessen.

 

 

 

skulder skader / skulder smerter